Familien Jens Peter Nielsen

Torslev sogn omgives af Brovst og Øland sogn, Limfjorden samt Haverslev, Skræm og Øster Svenstrup sogn Fra Øland er sogn skilt ved den siden 1957 tørlagte Ølands Vejle, der ved en dæmning med pumpestation er skilt fra Limfjorden. På skellet til Haverslev løber Pallesvad å (1478 Paris wath), og omkring denne, men endnu mere mod syd og øst, breder sig vidtstrakte, lave arealer af hævet havbund fra stenalderen. Jorderne består her mest af sandede aflejringer, men der optræder også mere lerede jorder ved Torslev og Nr. Tranders. De lave flader skiller sig stærkt ud fra det bakkede moræneland, der udgør sogns centrale dele, og som i Blushøj ved Alsbjerg bakker når til 54 med Der er en del sandede partier på morænen, især mod nodvest, men i øvrigt er jorderne relativt gode, og hist og her med lerede partier. Mod syd stikker undergrundens kridtaflejringer tæt frem til overfladen. Den gamle bebyggelse ligger som randbebyggelser ved foden af bakkelandet, mens dets midte er tyndt bebygget.

Skov findes dels omkring Kokkedal og dels som plantet på de magre bakkejorder. Gennem sogn gik jernbanen mellem Fjerritslev og Åbybro.

I sognet ligger Torslev (1447 Torsleff) med kirke; Nr. Tranders med præstegård; Attrup (1462 Attrup); Alsbjerg (1371 Aisbergh; u. efter 1804); Flegum (1584 Fligum, 1585 Fiegom; u. efter 1804); Årup (1418 Aarthorp, Ordrup).

Samling af gårde og huse: Torslevkær; Kokkedal Kær ; Torslev-enge ; Kokkedal Mark (udstykning fra Kokkedal hovedgård); Torslevmark.

Gårde : Kokkedal (1407 Kockedall), udstykket 1930 i 22 husmandsbrug og indrettet til drengehjem 1952; Haven (1560 Havgen).

Kokkedal nævnes første gang 1407 og ejedes da af væbner Anders Albretsen (Stenbrikke); formentlig har også hans fader Albret Åndersen (Stenbrikke) (født tidligst 1386) og muligvis endog farfaderen Anders Aagesen (Stenbrikke) (født tidligst 1360) besiddet Kokkedal; men bevis herfor savnes. Anders Albretsens søn Gotskalk Andersen (Stenbrikke), gift med Kirsten Eriksdatter Gyldenstierne, skrev sig derimod 1432 til Kokkedal, ligeledes deres søn Niels Godskesen 1450 der døde ugift. Fru Kirsten (født tidligst 1468) bragte derefter gården ved nyt ægteskab til rigsråden hr. Anders Nielsen (Banner) til Asdal; Frejstrupgård er nu antagelig lagt under Kokkedal. Inden hr. Anders død 1486 var sønnen Erik Andersen (Banner), der 1479 skrev sig til Kokkedal, død senest 1483; hans enke Karen Stensdatter Gøye tidligst 1527, gift 2. med hr. Niels Høg til Eskær medvidere (død 1524)) skrev sig ligeledes 1479 til Kokkedal Ved hr. Anders' død 1486 gav datteren Anne Andersdatter (Banner) (j senest 1490) afkald på bl.a. al sin rettighed i Kokkedal til fordel for broderbørnene, af hvilke den senere rigsråd og rigsmarsk Erik Eriksen Banner til Asdal medv. blev enebesidder af Kokkedal; han lod opføre nye bygninger til hovedgården (Chr. III besøgte Kokkedal 1546). Gård og gods arvedes siden ved hans død 1554 af sønnen Frands Banner, der afrundede ejendom­men ved mageskifter og på samme måde erhvervede 0 kloster (nu Oksholm); efter hans død 1575 tilfaldt Kokkedal datteren Karen Banner (født 1616), gift 1580 med Henrik Lykke til Overgård medvidere (født 1611). Siden kom gården til deres søn Frands Lykke (født 1655), som 1649 bortmageskiftede den til Karen Galde. Hun ægtede (efter 1656) den langt yngre Børge Rosenkrantz til Ørup medvidere (født 1679), men levede adskilt fra ham på Kokkedal, hvor hun døde 1671. Gård og gods tilfaldt da hendes søster Anne Galde til Nørlund 1680), gift med Verner Frederiksen Parsberg til Vrå. Ved hans død 1686 arvede sønnen Gude Parsberg (født 1692) Kokkedal, men solgte 1691 hovedgården en hel del gods til Palle Rantzau til Bratskov, som døde samme år. Hans enke Ingeborg Seefeld indgik ligeledes samme år — ægteskab med assesor justitsråd Diderik Chr. Braés; hun døde allerede 1695, han først 1748, da Kokkedal kom til sønnen (af 2. ægteskab med Ingeborg Cathrine Lugge) Peder Enevold Braés, adlet 1733, født 1771. Hans enke Anna Buchwald (født 1787) solgte 1773 Kokkedal til tidligere præst i Gudum-Fabjerg, justitsråd Lars Johan Jelstrup, født 1792. Enken (af 3. ægteskab) Christiane Birgitte vest Obelitz (født 1803) ægtede 1793 senere justitsråd Christen Hviid, født 1812 påKokkedal, efter hvis død gården for 330.600 rigsbankdaler (omskrevet til 82.650 rigsbankdaler) solgtes til den 1805 adlede, senere major Jacob Ludvig vest Fischer-Benzon til Skærsø og landinspektør Mikkel Schibsted, men sidstnævnte udkøbtes snart. Fischer-Benzon havde ifølge kongelig tilladelse af 1806 bortsolgt stamgodset Skærsø, men opfyldte ikke den stillede betingelse at oprette en fidei­kommiskapital på 150.000 rigsdaler En arrangementskommed for det Fischer-Benzonske fideikommis nedsattes 1818, og det bevilgedes samme år, at fideikommisset måtte overgå i Kokkedal; i forbindelse hermed bevilgede Statsgældsdirektionen endnu samme år et lån på 80.000 rigsbankdaler sølv til indfrielse af købe­summen medv. mod prioritet i det således oprettede stamhus Kokkedal. Da renterne ikke erlagårdes, lod Statsgældsdirektionen sig 1823 ejendommen tilslå på auktion for 12.200 rigsbankdaler sølv og den var derefter til 1838 i statens eje. D.å. erhvervedes den for 54.000 rigsbankdaler sølv af Morten Leth Hastrup (født 1860), som bortsolgte fæstegodset, og 1842 afhændedeKokkedal med Torslev, Bejstrup og Brovst kirker for 90.000 rigsbankdaler til krigsassessor Adolf Hein, der opførte nye bygn., anlagårde nåle­træsplantager og merglede jorderne, inden han 1847 for 140.000 rigsbankdaler overdrog godset til Hans Chr. Øckenholt. Denne solgte 1851Kokkedal til propr. Peter Schrøder, fra hvem den 1870 kom til kmh., hofjægermed Rudolf Bruun til Stenalt (født 1906), hvis søn, hofjægermed Jørgen Chr. Julius Vilh. Bruun besad gården fra 1881 til 1911, da den solgtes for 354.000 kr. til grd. syd P. Sørensen, som frasolgte en del jord til naboer og til oprettelse af en halv snes husmandsbrug og derefter 1916 for 385.000 kr. videresolgte den til et konsortium (grd. Knuds-gaard og Larsen-Brovst). 1917 erhvervedesKokkedal (med Torslev og Bejstrup kirker) af prins Erik, der tilkøbte Tingskoven og Annebjergskoven, men allrede 1923 solgte ejendommen til justits­råd vest A. Boyer, Horsens, der udskilte 3 landbrug og solgte dem fra sa. med andre arealer. 1928 købte Hanherredernes Udstykningsforening hovedparcellen (ca. 285 hektar) og udstykkede heraf 21 statshusmandsbrug samt bortsolgte adskillige mindre parceller. Den resterende hovedparcel (med 130 tønder land, mest skov) solgtes 1930 til godsejer nord Th. C. Isager, efter hvis død 1942 enken Elisabeth Isager overtog K, som hun 1952 solgte til staten til oprettelse af et drengehjemed.

Den meget smukke og statelige hovedbygning ligger på et ret snævert, højt og gammeldags vold­sted omgivet af grave. Den består nu af tre hvidkalkede fløje i to stokv. om en snæver borggård, der nu åbner sig mod øst, og i gårdens nordvesthjørne står et slankt, firkantet trappetårn med laternespir. Ældst af de bevarede bygninger er vestfløjen, et kort, højt stenhus fra omkring 1550 af gule munkesten i munkeforbandt med krydshvælvet kælder. Over øverste stokværk har det et lavt halvstokværk med skydeskår i ydermuren. Det gotiske tagværk er bevaret, og den kamtakkede sydgavl står med sengotisk blændingsdekoration af samme karakter som på helligåndsklostret i Ålborg. Lidt senere er den smalle nordfløj tilføjet, ligeledes af gule munkesten og med kælder, to stokværk og øvre halvstokværk, dog uden synlige forsvarsforanstaltninger. Medens vestgavlen endnu har gotisk karakter, har østgavlen ved senere ændring vel omkring 1600 fået vandrette gesimsbånd. sydflojen er uden kælder og har lidt vestfor midten en rundbuet port, der udvendig sidder i et murfrem­spring, der i gesimshøjde afsluttes af en kamtakgavl. Spor i murværket tyder på, at den ydre portbue har været henved én meter dyb og var fortsat gennem begge stokværk sydfløjen mangler det øvre halvstokværk, men har mod øst en gotisk kamtakgavl med blindinger. Samtidig med sydfløjens opførelse er også det slanke firsidede trappetårn, hvis velproportionerede laternespir er tækket med kobber. Borggården var indtil begyndelsen af 1800-tallet. lukket mod øst af endnu en fløj, der også i sin udsmykning havde helt sengotisk karakter med murblændinger, bl.a. i form af patriarkalkors ligesom på Odden i Vennebjerg herred I det indre er der omkring 1740 foretaget gennemgribende ændringer, og i vestfløjens stueetage er der bev. et smukt stukloft med D. C. Braés' spejlmonogramed I borggården ligger en romansk gravsten med kors og majuskelind­skrift: Tyki Petersun.

I Frejstrupmarken sv.f. Kokkedal skal Frejstrupgårdrd (Frystrup, 1638 Frestrup) have ligget. Efter optegnelser af sagnagtig karakter i Sophie Brahes Slægtebog skal Frejstrupmarken have tilhørt en Niels Torstensen (Rotfeld), der muligvis er identisk med en i anden forbindelse 1324 historisk bevidnet Niels Torstensen. Under bondeoprøret 1441 skal Frejstrupmarken være blevet afbrændt og gårdens ejer Niels Ovesen dræbt, dens jorder blev senere lagt under Kokkedal.
Tomten af Frejstrupgaard vises som en lav Banke sydvestfor Kokkedal i Frejstrupdalen. Paa Banken, der aldrig synes at have været omgivet af Grave, er der opgravet Mursten. HS

Alsbjerggård var allrede i 1300-tallet en adelig sædegård., hvortil Niels Jensen (Seefeld( ?)) 1371—1401 skrev sig. Hans datter Karen Nielsdatter (Seefeld), enke efter Vogn Jepsen (Vognsen af Stens­hede), ejede gården 1450. 1456—63 skrev Laurids Dan (Dansøn) sig dertil. 1470 må Svend Saxstrup have ejet Alsbjerggård eller en del deraf, men i slutn. af 1400-tallet må Karen Lauridsdatter Dan og hendes ægtefælle Jep Jensen (Skovgaard) have ejet en del af gården, der fra dem kom til deres søn Jørgen Jepsen Skovgaard til Skovgård (Brusk hrd.) (født 1557)- Hans børn, bl.a. rigs­råden Hans Skovgaard til Kulla Gunnarstorp (Skåne) (født 1580), der 1537 skrev sig til Alsbjerggård og Johan Skovgaard til Skovgård (født 1577) ejede derefter Alsbjerggård der vist var blevet afbrændt under Clementsfejden og nu blev en bondegård. 1585 skødede Anne Parsberg, Hans Skov­gaards enke, en del (2 parter) af gården til kronen, der 1586 bortmageskiftede den til Henrik Lykke til Kokkedal og Overgård medvidere, og hans søn Frands Lykke til Overgård byttede den 1649 bort til Karen Galde til Nørlund og Rødslet sammen med Kokkedal. 1585 (muligvis allrede 1539) var Alsbjerggårds jorder fordelt på 4 bøndergårde. — Alsbjerglund (1638 Alsberglund), en skov, der lå til Alsbjerggård, skal være ophugget under kejserkrigen.

Gården Surdal, nævnt 1458 (Swrdall) og endnu beboet 1608, forsvandt siden, men har vist ligget, hvor nu Nr. Tranders gårde findes.

Torslev Holme {Overholm og Nederholm) var fra gamle tid fælles eng for de gamle gårde i Torslev, Årup og Flegum samt gården Haven, men med bestemte lodder for hver lodtager. Efter 1. aug. tilhørte græsningsretten dog gårdene i Vesterby på Øland i fællesskab. Med fuldendelsen af dæmningen Attrup-ØIand måtte det gamle fællesskab ophøre, og Torslev Holmes udskiftning — afsluttet 1927 — fandt sted.

Sydvest for Kokkedal har ligget en gård. Frejstrup (Frystrup). I Attrup nævnes 1638 og 1664 gårdene Vnder Backen og Wed Liddet.

Fredede oldtidsminder: Ved Aisbjerg ligger jættestuen Hvissehøj, der er enestående ved, at den har 3 kamre, det ene liggende bag det andet og indbyrdes forbundet med døråbninger; en gang fører til det yderste og længste kammer. I jættestuen er der fundet flere økser, flint­dolke, lerkar og ravperler. Dernæst er der fredet en langhøj og 36 høje, hovedsagelig i sogns vestlige del. Flere af dem er ret anselige, således Uglehøj ved Alsbjerg og ved Årupgård to store, en mindre høj samt en langhøj, de eneste tilbageværende af en gruppe på 12.
Sløjfet eller ødelagt: 42 høje, næsten alle på bakkedraget, der indtager sogns midterste del. I en af dem fandtes en ældre bronzealders kvindegrav med tøjrester og bælteplade. — I Arup kær er fremkommet et dolktids depotfund med 2 flintdolke og 12 segle.
En hellig kilde ved Kokkedal Ellekær nævnes i tingbogen. Befrielsessten ved kirken til minde om 5/5 1945.

I Torslev sogn fødtes 1846 officeren Emmanuel Prytz, 1848 broderen, officeren Holger Prytz, 1851 broderen, fysikerenKokkedal Prytz, 1857 broderen, forstmanden CV. Prytz, 1868 teo­logen J.Kokkedal Ryge Jensen.